Om Pinsekirken

Pinsekirken er  en selvstændig menighed under Den danske Pinsevækkelse. Menigheden består af en gruppe mennesker, der tror på,  at det forholder sig  med Gud, Jesus og mennesket, sådan som bibelen beskriver det.
 

Frelse

Vi tror på  at Jesus er Guds søn, at han er vejen, sandheden og livet, præcis som bibelen fortæller.  Hele vores omdrejningspunkt er Jesus, idet vi tror at han er hele verdens og det enkelte menneskes frelser. Vi tror at hvert enkelt menneske personligt må  tage imod Jesus som frelser og herre for at opnå evigt liv . Ingen  gode gerninger, donering af penge eller lignende kan alene føre til frelse.  
 

Hvad er frelse?

Frelse er at blive tilgivet for de fejltrin man har begået i sit liv. Frelse er at modtage den Hellige ånd til fremover at hjælpe, give kraft og visdom til at leve livet på en god måde.  Frelse er også at blive sat fri fra de ting som du er afhængig af, det kan eksempelvis være TV, tobak, alkohol, sex, prostitution, spil, narko, piller, Internet m.m., kort sagt alt hvad der binder dig fast til en unormal og usund adfærd.
 

Hvordan bliver man frelst?

Man bliver ikke en kristen af at gå i kirke,  blive døbt eller andre ydre ting , lige så lidt som man bliver en bil af at stå i en garage.  At blive en kristen beror udelukkende på en hjerte indstilling overfor Gud, det at anerkender Gud som dommer og acceptere hans frelses plan  troen på Jesus, som menneskers mulighed for frelse. At blive en kristen indebær ikke nogen form for anstrengelse fra vores side, men på at lade Gud og hans tanker, planer og Helligåndens kraft  få plads i ens liv.
 

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os via mail, telefonisk eller ved at møde op til f.eks. en af vores gudstjenester (se arrangementer).

Du kan også hente hæftet "At leve med Jesus" i PDF format her (8,8 Mb). Den udgave du kan hente her, er en scannet kopi af originalen - en kopi vi har udarbejdet efter tilladelse fra den ansvarshavende redaktør Poul Henning Krog og med assistance fra Pinsevækkelsens Efterskole, Mariager. Vi siger såvel Poul Henning Krog, som Kent Jacobsen, Pinsevækkelses Efterskole mange tak for hjælpen og assistancen. Klik her for at hente hæftet.